Hvor vil du kysses i dag?

Et kys er ikke bare et kys, der følger altid en historie med. Jesus blev korsfæstet, fordi Judas forrådte ham med et kys. Snehvide blev vækket til live af et. Fra den virkelige verden var det vildt opsigtsvækkende, da Østtysklands kommunistiske overhoved Erich Honecker og sovjetiske Leonid Brezhnev noget nær rå-snavede hinanden foran Berlinmuren i 1979. Men historien kan også bare være, at det er dejligt at kysse – og blive kysset. – Ja tak, så gerne, hvor skal det være? På halsen? I nakken? Her og der og alle vegne?

Her kommer hotlips top-ti i tilfældig orden:

1. På panden

Et let kys på panden kan være udtryk for beundring, det kan være trøstende og det kan være den første forsigtige start på noget meget romantisk. Et kys på panden er romantisk. Der er en gribende scene i Star Wars filmen The Last Jedi, da Luke Skywalker tager afsked med sin søster Leia ved at kysse hende på panden. Den var ikke skrevet i manuskriptet, men opstod spontant under indspilningen, fordi det føltes helt rigtigt.

2. På kinden

Mon ikke det er den vestlige verdens mest udbredte kys? Kindkysset. Eventuelt kombineret med et kram. Det er et godt starter-kys på første date, hvis du kan holde styr på, hvilken side du skal vælge, om det skal være en serie til begge kinder eller blot et kind-til-kind-luftkys – og så er der chance/risiko for, at I ender med at støde pande/næse/mund sammen, hvis i “spejler” hinanden i øjeblikket. Så er isen jo brudt, kan man sige.

3. På øjenlågene

Helt nænsomt og stille – kysset på kærestens lukkede øjne lige under brynene. Det kaldes også et englekys og bruges ofte, når nogen har grædt. Men generelt oser det af dybfølt (etableret) kærlighed og respekt.

4. Stemplet

Et underfundigt, besiddende og sexet kys er dét, der efterlader et mærke. Enten i form af et rødt læbestifts-stempel eller i form af et forsigtigt bide- eller sugemærke. Uha, der findes talrige eksempler på pludseligt afsluttede forhold, hvis rød farve har smittet af på en herreskjorte eller halsen har fået en umiskendelig mørk plet.

5. Øreflipkysset

Øreflippen indeholder masser af blod og mange nerver ender i den, så det er et følsomt sted at blive kysset – eller snarere nappet i. Samtidig vil man via resten af øret opfatte åndedræt og måske nogle søde eller frække ord og det virker stærkt seksuelt ophidsende. Sammen med bl.a. kønsorganer, brystvorter, læber og tæer er øreflipperne erogene zoner.

6. Håndkysset

Høfligt, chevaleresk, oldschool og ikke særlig kønsneutralt, idet det så godt som altid er noget mænd placerer på en kvindes håndryg. Hun vil så formentlig blive en anelse perpleks og spekulere på, om han er i gang med at fri. Situationen kan naturligvis også opstå, mens han kører bil og griber ud efter hendes hånd. Modsat alle andre kys er håndkysset rimelig trafiksikkert.

7. Det dvælende kys

Lad det aldrig holde op, det lidenskabelige kys, som tæt omsluttede nyforelskede par giver hinanden, mens resten af verden står stille. Som udgangspunkt er det dvælende kys et mund-til-mund-kys og udover at være hamrende romantisk, er det en udveksling af millioner af bakterier. Mandens dna kan spores i kvindens mundhule i op til en time efter et 2 minutters kys.

8. Øglekysset

Øgler – fx. firben – har en spillende tunge og deraf kommer navnet øglekysset. Det er utrolig sexet, en leg med tunger, der drillende og udforskende smutter ind og ud mellem læberne. Lysten til hinanden vil hurtigt forplante sig til resten af kroppen.

9. Allover-kysset

Det mest forførende kys er ikke et enkelt, men en lang række her-og-der-og-alle-vegne-kys. Et erotisk forspil. De steder på kroppen, hvor blodet løber tæt under huden, er ekstra følsomme. Det er typisk på halsen, på indersiden af håndledene, i armhulen, på brystvorter og endda i knæhaserne.

10. The french kiss

En evolutionær forklaring på, hvorfor vi overhovedet kysser hinanden (ikke mange andre primater gør det), kan være, at kysset oprindelig handlede om, at voksne tyggede maden for deres afkom. Dermed blev kysset tegn på omsorg. The french kiss – tungekysset – blev koblet til Frankrig efter 1. verdenskrig, fordi englænderne og amerikanerne anså franskmændene eller selvfølgelig snarere de franske kvinder for langt mere passionerede og dristige end de kvinder, de var hidtil havde kendt.

Vil du opleve dating der giver sommerfugle i maven?

Kom ind og mærk sommerfuglene i maven når vi afslører hvem du passer allerbedst sammen med. Vores unikke matchmaker-teknologi arbejder 24 timer i døgnet. Er du klar til at møde din nye kæreste?

Opret gratis profil
Maria fra JustKiss

Lad mig hjælpe dig med at finde din nye kæreste ❤️

Er du en mand eller kvinde?

Beklager, dette websted bruger funktioner, som din browser ikke understøtter.

Opgrader til en nyere version af Firefox, Chrome, Safari eller Edge så er du klar.